Induktion og Generatoren

Formål:
I dette forsøg, skal jeg undersøge følgende forsøg: hvordan virker galvanometeret, hvilken vej den inducerede strøm alt efter hvordan spolen bliver påvirket af magneten og hvor stor spænding man skal lave ved hjælp af spole, ledninger, stangmagnet og voltmeter.


Forsøgsdesign:
- 2 spoler med 1600 vindinger
- 1 magnet
- 1 galvanometerindsats
- 1 1,5 V element
- Ledninger


Resultater:




jeg  begynder med at sætte ledninger fra krokodillenæbene ind i spolen med 1600 vindinger, hvor der er en galvanometerindsats.

jeg napper  først det røde næb på minus siden på batteriet og omvendt med det sorte. Derefter gør jeg det samme, bare omvendt - altså, det sorte næp på minus siden og det røde på plus siden.

Da det røde næp var på plus og det sorte næp var på minus, var udslaget på galvanometeret til venstre. Da det røde næp var på minus og det sorte næp på plus, var udslaget på galvanometeret til højre.

Det som afgør udslaget på galvanometeret og strømmens retning, er hvilken ledning, som er på minus siden af batteriet, og hvilken ledning, som er på plus siden af batteriet.

Transformation og EL-transport

Formål:

I dette forsøg, skulle jeg finde ud af, om der er en regel primær- og sekundærspolens vindingstal og primær- og sekundærpolensspænding

Forsøgsdesign:

I dette forsøg har jeg brugt følgende materialer:

- Jernkerne

- Strømforsyning

- 2 spoler, 200 vindinger

- 2 spoler, 400 vindinger

- 2 spoler, 1600 vindinger

- Voltmweter

- Sikring

Resultater:

For ikke at blive bedraget af billedet, gjorde jeg det en smule anderledes. Vi målte også spændingen, før den kom ud af sekundærspolen. Det var gjorde var: (billedet er taget før alle tingene er koblet sammen, så det snyder lidt) jeg tog koblede alle tingene sammen, fra strømforsyningen med 4 volt, til primærspolen (den blå spole med 200 vindinger som ses på billedet), derefter til sekundærspolen, og så vises resultaterne på voltmeteret.

Resultaterne jeg fandt ud af, er som følgende:

Vindinger på primærspolen:200

Spænding på primærsiden:4V

Vindinger på sekundærspolen:200

Spænding på sekudærsiden:4V

Vindinger på primærspolen:200

Spænding på primærsiden:4

Vindinger på sekundærspolen:400

Spænding på sekudærsiden:7

Vindinger på primærspolen:200

Spænding på primærsiden:4

Vindinger på sekundærspolen:1600

Spænding på sekudærsiden:28

Vindinger på primærspolen:400

Spænding på primærsiden:4V

Vindinger på sekundærspolen:200

Spænding på sekudærsiden:2

Vindinger på primærspolen:400

Spænding på primærsiden:4V

Vindinger på sekundærspolen:400

Spænding på sekudærsiden:4

Vindinger på primærspolen:400

Spænding på primærsiden:4V

Vindinger på sekundærspolen:1600

Spænding på sekudærsiden:14

Vindinger på primærspolen:1600

Spænding på primærsiden:4V

Vindinger på sekundærspolen:200

Spænding på sekudærsiden:0,2

Vindinger på primærspolen:1600

Spænding på primærsiden:4V

Vindinger på sekundærspolen:400

Spænding på sekudærsiden:0,9

Vindinger på primærspolen:1600

Spænding på primærsiden:4V

Vindinger på sekundærspolen:1600

Spænding på sekudærsiden:400

Induktion og generatoren

Formål:  

I dette forsøg skulle jeg se følgende ting: 

- hvilke faktorer har indflydelse på den inducerede spænding

- hvorfor er det vigtigt kun at ændre en ting ad gangen når man skal undersøge hvad der har indflydelse på induktionsspændingen

Forsøgsdesgin: 

jeg skulle benytte:

- spole, 200 vendinger

- spole, 400 vindinger

- 2 spoler, 1.600 vindinger

- 2 stangmagneter

- galvanometerindsats

- ledninger

Resultat: 

jeg starter med at sætte de fire spoler frem sammen, hvori i spolen med 1600, som ses til højre på billedet, har en galvanometerindats sat i. Jeg kobler herefter ledningerne i alle spolerne. 

Hvis man så tager en magnet igennem spolen længst ude til venstre, spolen med 200 vindinger, er udslaget på galvanometeret 1. 

Hvis man så tager en magnet igennem spolen med 400 vindinger, er udslaget 2.

Hvis man så tager en magnet igennem spolen med 1600, den lige ved siden af spolen med galvanometeret (se billed), er udslaget 5+.

Hvis man tager magneten langsomt igennem spolen med 400 vindinger, er udslaget 0,5.

Hvis man tager magneten igennem med middel hastighed, er udslaget ca. 1.

Hvis man tager magneten igennem med hurtig hastighed, er udslaget 1.

Hvis man vil variere magnetfeltes størrelse og kun bruger 1 magnet, er udslaget på galvnimeteret 2.

Hvis man gør det med 2 magneter, er udslaget 3 på galvanometeret. 

Besvarelse på spørgsmål: 

1) hvilke faktorer har indflydelse på den inducerede spænding?

- jeg kan konkludere ud fra vores forsøg, at der er et par faktorer, der kan have en indflydelse på spændingen. Faktorerne er, hvor mange vindinger spolen har, hvor hurtigt man tager magneten igennem spolen og om man bruger en eller flere magneter til at gøre det med. 

2) hvorfor er det vigtigt kun at ændre en ting ad gangen når man skal undersøge hvad der har indflydelse på induktionsspændingen?

-man kan lidt sige ligesom en bil, hvad for en bil til at køre hurtigere? er det motoren, olien, dækkende? Istedet for at skifte alt ud, ville det være bedre at finde ud af hvad der rent faktisk gør den hurtigere, ved at ændre en enkel ting ad gangen og se om det gør en forskel.

Fjerne hydrogen fra syre.

Formål:

Jeg skulle fjerne hydrogen-ionen fra syren

Forsøgsdesign: 

Jeg startede med at hælde 10 ml saltsyre ned i et reagensglas. Derefter puttede jeg en omkring 10 cm lang magnesium stump ned til syren. 

Jeg holdte en glas plade henovenpå reagensglasset for at holde hydrogen ionerne inde. Hydrogen er det letteste stof i det periodiske system. Da jeg løftede glaspladen og førte en tændstik mod glasset gav det et lille puf og en høj lyd. Det gjorde det fordi hydrogen er antændeligt. 

Jeg hældte væsken med det opløste magnesium over i en porcelæn skål. Jeg puttede flere stumper magnesium i, for at få processen til at gå hurtigere. Mens de nye magnesium stumper opløste sig målte jeg hele tiden pH-værdien, det gjorde jeg for at finde ud af hvornår væsken var neutral. dvs. 7 på pH-skalaen.

Da væsken var blevet neutral hældte jeg dem gennem en trak, hvor den blev siet. 

Derefter hældte jeg den tilbage i skålen,og målte pH-værdien endnu en gang for at være sikre på den stadig var nogenlunde neutral. Jeg kunne se at pH-værdien var blevet mere basis. 

Jeg satte en gasbrænder under for at få væsken i kog. Da væsken var fordampet var der kun natriumklorid tilbage i skålen altså NaCl - (almindelig køkken salt) 

2HCl+Mg-H2+MgCl2

Syre  Magnesium Hydrogen Salt

pH-værdi af hverdagens stoffer

Formål ved forsøget:  Jeg skulle undersøge normale hverdagsstoffers pH-værdi og finde ud af, om de var enten syrlige, basiske eller neutrale

forsøgets design:
 Jeg skulle teste følgende produkter:

- Sukker

- Eddike

- Opvaske sæbe

- Olie

- Salt

- Opvaske tablet

- Kalkvand, mættet

- Svovlsyre

Jeg skulle som sagt undersøge stofferne fra hverdagens pH-værdi. Det gjorde jeg ved at, dyppe en glasspatel ned i en af stofferne og så lade en lille del af væsken dryppe ned på et lille stykke pH-papir. pH-papir skifter nemlig farve udfra stoffets pH-værdi, som man kan, udfra farven den skifter til, aflæse pH-værdien. 

Resultater jeg kom frem til ved denne opgave:

- saltpetersyre, 1 i ph-værdi

- saltvand, 7 i ph-værdi

- opvasketablet, 9 i ph-værdi

- natriumhydroixd, 11 i ph-værdi

- solsikke, 4 i ph-værdi

- eddike, 3 i ph-værdi

Rasmus Ravn.

- I dette forsøg skulle vi se om, at vi kunne vise magnetfelterne om en metalstang med elektricitet der løber igennem den. Og på dette billed kan man se, hvordan kompasserne peger forskellige veje rundt om metalstængerne.

Hvilke metaller er magnetiske? Jern og nikkel er tiltrukket af magneten Messing, kobber, plastik, aluminium, bly og zink bliver ikke